21. marts 2015

Frk skide sur..

Jep. det er mig.
jeg ved ikke hvad det går af mig, men jeg har lagt mærke til at jeg VRISSER og BITCHER, især efter Morten, min kæreste. så vrisser han tilbage og så bliver jeg skide sur over at han vrisser af mig..
UNDSKYLD....

Jeg tror lidt at det er alt det her barsel der er ved at gå mig på nerverne. Let's face it... BARSEL ER BARE IKKE ALTID PISSE FEDT.! Især når man bor ude på landet og ingen kørekort har. Hvis jeg skal eller vil noget, f.eks besøge min veninde eller søster, så skal jeg med lokaltog og s tog. en tur der LET kan tage TO TIMER... Så det er jo ikke særlig let at tage en spontan tur til byen. og slet ikke med to børn. og ellers så kan jeg tage til nærmeste by og gå på shopping for de penge jeg ikke har..

Jeg elsker da mine børn, det gør jeg da. Og jeg gør også alt hvad jeg kan for at de har det godt. Men for fanden hvor jeg trænger til at få noget tid for mig selv. jeg savner lidt MIG TID, hvor jeg kan tillade mig at sige til min kæreste at nu smutter jeg en weekend til københavn og hygger hos min veninde, uden at få dårlig samvittighed fordi jeg stadig ammer og jeg har et barn der nægter at drikke min mælk på andre måder end fra den naturlige kilde, mine boobies. Vi har prøvet det, og det resulterede i at barnet jo nærmest intet fik at spise fordi han nægtede at tage imod flasken. SUK.

Men når min kæreste så er hjemme, så orventer jeg på en eller anden måde at jeg får lidt fri fra morpligterne, og lige får gjort de ting jeg ikke får nået når jeg er alene hjemme med knægten(e). og hvis han så ikke lige tager lillebror når han sidder/ligger og er sur, så bliver jeg bare vrissen uden jeg er klar over det. 'Hvorfor skal JEG altid?' tænker jeg. og det er så pisse unfair over for min kæreste, og jeg undskylder over for ham så mange gange om dagen fordi jeg er sådan en sur kost. UNDSKYLD..

Jeg er bare ikke skabt til barsel og jeg kan slet ikke finde ud af at hygge mig med mig selv og den lille på samme måde som man læser om.

Jeg har været på café 0 gange med en ven eller en fra mødregruppen.
Jeg har været til babybio 0 gange med nogen som ligesom jeg, er på barsel.
Jeg har været ude og shoppe 1 gang med min mødregruppe (læs: Anna)

Mit barn er snart 6 mdr.. suk..

Jeg kan mærke at jeg får lyst til at brække halsen på den næste som siger at de elsker at gå på barsel. og jeg brækker nakken på dem som siger at det at gå på barsel er ligesom at have ferie..

Jeg glæder mig til at komme tilbage til studiet igen..



Ingen kommentarer:

Send en kommentar